Februar


Til stede: Lis Siggaard, Per Enggaard, Eddie Sørensen, Martin Lauridsen, Birgit Jelle, Helene Hansen, Kathy Yeoman samt Frivilligkoordinator Pernille Dernburg og Distriktsleder Solveig Nielsen.


01.Godkendelse af referat fra 10.01.19

Godkendt

Herefter bliver referatet godkendt af rådet før udsendelse.


02.Godkendelse af dagsorden

Godkendt


03.Arrangementer:

•07/03 Banko

•14/03 Rådsmøde

•20/03 Reporto

•21/03 Spis Sammen

•25/03 Jysk Tøjsalg

•28/03 Forårsfest


04.Velkommen til de nye rødder

Der blev hilst velkommen til de nye medlemmer af rådet og talt om, hvilke forpligtelser og retningslinjer der er tilknyttet rådsarbejde.


05.Opfølgning

Der er kommet nyt lys i hobbylokalet og det fungerer godt.

Nu mangler vi bare nye rør i det andet hobbylokale.


06.Bordet rundt

•Kathy:

Caféen er udlånt til Mad60+ Ældre Sagen på følgende datoer: 2, 9, 23 og 30 april og måske den 7. maj i tidsrummet 16.30 til ca. 20.00.

De holder normalt til på Nordre Skole, men de er i gang med en køkkenrenovering.

Der er meget stor usikkerhed omkring brugen af MobilePay. Det er vigtigt, at kommentarfeltet bliver udfyldt, så kassereren kan se, hvad der er blevet betalt for.

Der er 3 aktører i husrådet. Vi repræsenteres af formanden og næstformanden. Formanden er selvskrevet. Det er en fordel, at den anden repræsentant har noget med husdriften at gøre, så det bliver næstformanden.

Sidste år havde vi ikke et tovholdermøde. Jeg vil gerne, at vi i år holder individuelle udvalgsmøder og at Helene er med som sekretær.

Malerkunstholdet, der holdt til i glaskunst/ porcelænslokalet (har vi et bedre navn?) stoppede. Der er startet et nyt hold med mange flere medlemmer. De bruger Multisalen som arbejdsrum og det gamle skab i porcelæn/glaskunstlokalets til opbevaring af remedier. Det kniber med opbevaringsmuligheder. Det skal der kigges på.

Frivilligturen er under udarbejdelse. I år er det Kathy og Helene.

Der er købt en crosstrainer til træningslokalet og der arbejdes på en gangbarre. Der bliver ikke plads til flere pladskrævende nyanskaffelser, så fremover skal der prioriteres. Der afholdes et træningsudvalgsmøde i marts og derefter et stormøde for alle brugere af træningslokalet.


•Eddie:

Vi er blevet kontaktet af et firma, der sælger magnetprodukter. De vil gerne afholde en demonstration og tilbyder de tilmeldte smørrebrød. Er det noget, der skal arbejdes videre med?

Rådet blev enige om en dato og Eddie følger op på det.

•Birgit:

Det fungerer fint, at bobspillerne er der samtidig med porcelænsholdet.


•Helene:

Hvad gør vi, hvis brandalarmen lyder?

Pernille kigger på det.


•Pernille:

Røde Kors har brug for opbevaringsplads til deres undervisningsmaterialer.

Per og Martin følger op det. Måske er der plads i billardrummets skab / evt. et andet skab. Martin har måske adgang til et nyt skab.


07.Beslutningsreferat fra generalforsamlingen

Der er opstået en interesse for et generalforsamlingsreferat.

•Rådet består af 5 medlemmer.

•Nye medlemmer: Helene Hansen, Birgit Jelle samt suppleanter Per Enggaard og Martin Lauridsen

•Revisor: Poul Jensen og revisor suppleant Inger Krogh.

•Det blev vedtaget, at indkaldelse til generalforsamling ikke skal i dagspressen.

•Det blev vedtaget, at hunde ikke må medbringes i Aktivitetshuset. Dog er Kathys hund, Tulle, undtaget denne      regel.


08.Regler for brug af Kongefløjen. Bilag udleveret

Reglerne for brug af Kongefløjen hænger på opslagstavlerne.

Aktuelt for os er, at vi råder over alle vore lokaler selv. Dog kan vi i tilfælde af enkeltstående arrangementer låne Multisalen til Frivillig Centret og Ældre Sagen, hvis vi ikke selv skal bruge den.


09.Caféen

Udvalgsbeskrivelse. Bilag udleveret

Indkøb af kummefryser til bl.a. kaffebriketter: Vedtaget.

Opstartsøkonomi: Caféen får 1.500 kr. Indkøb af inventar går over medlemskassen.


10.Forårsfest: Planlægning – Hvem deltager?

Caféen og Arrangementsudvalget samarbejder om forårsfesten.

Hele rådet deltager og hjælper til.


11.Udvalg, deres rettigheder og fordeling. Bilag udleveret.

Udvalgene blev fordelt i rådet. Vi er repræsentanter for rådet – ikke tovholdere.

Hele rådet er med i juleudvalget. De forskellige grupper i julesalget er rigtig gode og ved nøjagtigt, hvad de skal. Rådets opgave er et bistå med praktisk hjælp og samarbejde om det overordnede ansvar.

Træningsudvalget har Ruth Nielsen som tovholder.

Helene og Kathy er rådsrepræsentanter.

Bankoudvalget har Arnfred Larsen som tovholder.

Martin er rådsrepræsentant.

Depotudvalget har Anna Jørgensen som tovholder.

Birgit er rådsrepræsentant.

Turudvalget har Ruth Nielsen som tovholder.

Lis er rådsrepræsentant.

Bix udvalget har Aase Jensen som tovholder.

Lis er rådsrepræsentant.

Arrangementsudvalget har Jørgen Christensen som tovholder.

Per er rådsrepræsentant.

Caféudvalget har Inger Krogh som tovholder.

Lis er rådsrepræsentant.

Formanden er med til relevante møder på tværs af udvalgene.


12.Regnskab

•Indestående i banken: 79.276,31

•Bixen har solgt for: 950,-


13.Eventuelt

•Emner til Solveig:

Poul og Jens mangler en høj stige: Den får vi.

Vi har fået en skraldespand i stedet for containeren. Er det en deleskraldespand? Det kniber med pladsen: Solveig kigger på det.

Må vi låne gymnastiksalen? Som udgangspunkt har vi fået den nødvendige plads, men Solveig undersøger det.


•Næste møde er den 14. marts.


Referent Kathy

Referat, februar 2019

Velkommen til Aktivitetshuset Ikast

Aktivitetshuset Ikast - Kongefløjen, Kongevejen 62 - Ikast