Marts


Til stede: Lis Siggaard, Per Enggaard, Eddie Sørensen, Martin Lauridsen, Birgit Jelle, Helene Hansen, Kathy Yeoman samt Frivilligkoordinator Pernille Dernburg

Afbud: Distriktsleder Solveig Nielsen.


  1. Godkendelse af referat fra 28.02.19

Godkendt.


  1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt


  1. Arrangementer:

•20/03 Reporto

•21/03 Spis Sammen

•25/03 Jysk Tøjsalg

•28/03 Forårsfest

•02/04 Banko

•02/04 Spis Sammen


  1. Opfølgning

•MobilePay bruges en del. Der er blevet indbetalt 14.000Kr. siden det blev oprettet og taget i brug i januar. De nye opslag fortæller, hvad der skal skrives i kommentarfeltet.

Kathy deltager på næste Bix-møde, det er den 19. marts, kl. 8.45. Formålet er at høre om, hvad der er behov for, så vi kan gøre MobilePay så nemt og forståeligt som muligt.

•Vi mangler stadig nye rør i porcelæns- og glaskunstlokalet. Eddie fik 3 af de gamle amarturer fra hobbylokalet, da de blev udskiftet. De skal sættes op i porcelæns- og glaskunstlokalet. Pernille tager kontakt til Jens.

•Ruth indkalder til træningsudvalgsmøde. Det er den 25. marts, kl. 11.00.

•Vi har været i Tyskland og købt ind til forårs- og sensommerfesten.

•Eddie og forhandleren af Magnettæpper:

Aftalen er nu på plads. Det bliver den 25. april kl. 13.00 og et par timer frem. Aktivitetshuset står for det praktiske. Der bliver serveret et par stykker smørrebrød. Max antal deltagere er sat til 25 af forhandleren og det er gratis at deltage. Kathy laver opslag.

•Pernille og brandalarm:

Vejledning til, hvad vi skal gøre i tilfælde af brand, bliver sandsynligvis sat op når Teknisk Forvaltning flytter ind i begyndelsen af næste måned.

•Lis og skraldespanden:

Lis har talt med renovationsarbejderne 😊 og vi behøver ikke køre skraldespanden ned på parkeringspladsen. Renovationsbilen kører ind i skolegården. Det er problematisk, at tandplejen også bruger skraldespanden. Der kommer forhåbentligt snart en løsning.


  1. Bordet rundt

•Kathy:

Der er startet et nyt porcelænshold med Birgit som kontaktperson. Det bliver torsdag eftermiddag. Det giver Birgit mulighed for at være sammen med Bjørnebanden om mandagen.

I sidste måned aftalte porcelænsholdet, at ting, der skal brændes, sættes på en særskilt hylde i porcelænsskabene og at det er Birgit, der står for ovnen. Birgit sørger fortsat for mandag holdets brænding.

Handicap crossere fylder en del. Det er ikke i orden at parkere lige foran døren, men hvor skal de så være?

Vi vil gerne have, at der bliver lavet plads til crosserne ved siden af døren, så folk ikke har så langt at gå. Pernille vil bringe vores ønske videre.

Ældresagen inviterer til samarbejde om et arrangement med høreforeningen for Herning og Ikast-Brande kommune. Det er umiddelbart ikke noget, vi er interesserede i.

Ældresagen vil gerne låne Multisalen til Influenza-vaccinationer torsdag d. 10. oktober 9.30 – 11.00. Det må de selvfølgelig gerne.


•Martin:

Nordre skole har pakket køkkenet ned før forventet. Vi har aftalt med Lis, at vi starter op i Aktivitetshuset i næste uge.


•Pernille: frivilligjob.dk bliver nu oprettet her i kommunen. Her kan frivillige søge ”job” og foreninger søge frivillige. Der er workshop den 29. april, kl. 19.00.

Det årlige dialogmøde er den 20. maj og foregår denne gang i Nørre Snede. Pernille sender invitationen og 2 personer fra rådet skal deltage.


•Eddie:

Træværkstedet har fået en drejebænk repareret.

Frivillig Centret har generalforsamling den 3. april, kl. 18.00 i Klovborg Forsamlingshus. Aktivitetshuset er medlem af Frivillig Centret og inviteret med.

Der er et foredrag om motivation, at brænde igennem uden at brænde ud.


  1. Bordtennisbord

Skal vi investere i et bordtennisbord?

Det er god træning for både krop og hjerne. Udfordringen er, at vi ikke har et sted, hvor det kan stå permanent. Det skal være flytbart og sammenklappeligt.  Det er en dyr løsning, så der skal være et reelt behov. F.eks. en gruppe på min. 6 personer inkl. kontaktperson.


  1. Hjertestarter

Trygfonden har bedt Niels tage Hjertestarteren ned. Skal vi selv købe en?

Hjertestarteren tilhørte skolen og de har taget den med sig. Med lidt held kommer der en ny, når Kommunens medarbejdere fra Brande flytter ind.

Ellers vil Pernille spørge, om Aktivitetshuset kan få bevilget en hjertestarter.

Der er husrådsmøde den 6. maj kl. 13.00. Frivillig Centret er vært denne gang. Her bliver hjertestarteren taget med som et punkt.


  1. Regnskab

•Indestående i banken: 77.574 Kr.

•Bixen har solgt for: 896,- eksklusiv MobilePay indbetalinger.



  1. Eventuelt

•Næste møde er den 11. april.

•Vi har fået foræret et fodboldspillebord. Det skal stå i Spillebulen.

•Per undersøger byttepriser på billardbordet og interesse for indsamling blandt billardspillerne. F.eks. 5,- eller 10,- pr. gang, som skal gå til et bedre billardbord.


Referent Kathy.


Referat, marts 2019

Velkommen til Aktivitetshuset Ikast

Aktivitetshuset Ikast - Kongefløjen, Kongevejen 62 - Ikast