Oktober

Velkommen til Aktivitetshuset Ikast

Referat, oktober 2019

Til stede: Per Enggaard, Eddie Sørensen, Martin Lauridsen, Birgit Jelle, Lis Siggaard, Kathy Yeoman og frivilligkoordinator, Pernille Dernburg.
Afbud: Helene Hansen.

 

  1. Godkendelse af referat fra 12.09.19
    Godkendt

  2. Godkendelse af dagsorden
    Godkendt

  3. Arrangementer:
    • 24/10 IT Temadag
    • 28/10 Kontaktpersonermøde
    • 29/10 Indkøbstur til Tyskland
    • 31/10 Foredrag: Kurt kom forbi
    • 04/11 Jysk tøjsalg
    • 05/11 Banko

  4. Opfølgning
    • Bob bordet er returneret til Grindsted Billard & Minigolf ApS, men vi har alligevel fået en rykker på betaling. Kathy har skrevet til dem.
    • Kathy var på kursus i søgning af fondsmidler. Det var et godt kursus og Frivillig Centret vil lave en liste over lokale fonde, vi kan søge.
    • Langt de fleste grupper har taget godt i mod fællesrengøringen af lokalerne. Det har været meningen fra starten, men er ikke blevet håndhævet. Faktisk er det gået over al forventning – det er bare så godt 😊

  5. Bordet rundt
    Kathy:
    • Julesalgsdagen er som altid den sidste lørdag i november og ikke som fejl annonceret den 23. november.
    • Den første IT Temadag gik godt.
    • Den efterfølgende IT Temadag lå i efterårsferien. På opfordring har vi flyttet den til den torsdag den 24. oktober. Denne gang snakker vi om sikkerhed på mobiltelefoner og følger op på spørgsmål fra første temadag.
    • Der er kommet flere parkeringspladser og der arbejdes fortsat på at få endnu flere.
    • Datoen for julefrokosten på Motorvejen er torsdag den 5. december og så lukker vi Huset ned for ferien. Det bliver stadig muligt at komme i huset.
    • Vi er ved at lave ”klasseskemaer” for hvert lokale. Det giver et bedre overblik over, hvornår der er ledige perioder.
    • Bordtennis er godt i gang.
    • Der er efterhånden stor interesse for Raku. Det er også vanvittigt spændende men det er dyrt at starte et nyt kreativt område op. Derfor vil vi prøve at få hjælp via fondsmidler.
    • Der løber negative rygter om prisen på billardbordet. Det hedder sig, at det kostede et eller andet sted mellem 75.000 kr. og helt op til 100.000 kr. Den eksakte pris er 21.500 kr. Det er en fornuftig pris og resultatet af gode forhandlinger mellem Per og forhandleren.
      Der har også været snak om de store udsving på driftskontoen. Driftskontoen bliver også brugt til indbetalinger til f.eks. udflugter og når vi så betaler busselskabet forsvinder de igen. Det kan også være, at datoen op til et rådsmøde rammer midt mellem udgifterne til et arrangement og indtjeningen.  Frem over vil vi gøre opmærksom på den slags. Da vi var på Frisenborg, sparede vi sammen til en flytning. Nu er vi flyttet og det var dyrt men vi har ikke længere brug for at have kæmpe store beløb på kontoen. Vi er et stort aktivitetscenter med mange tilbud og medlemsprisen skal gå tilbage til medlemmerne. Der skal selvfølgelig være penge til reparationer, uforudsete udgifter og den daglige drift og det er der. Hvis der er spørgsmål til Husets økonomi, er det bedre at spørge end at gætte og eventuelt sætte grundløse rygter i gang.
    • Da det i kommunen er besluttet, at november og december er gratis for nye medlemmer, kan vi lave de nye medlemslister allerede i begyndelsen af november. Det bliver Lis og Kathy. Vi vil samle alle oplysninger i samme skema. Dvs. både medlemslisten, kontaktpersonerlisten, frivilliglisten og nøglelisten. Det bliver lidt træls første gang men på sigt sparer vi tid og undgår forhåbentlig fejl, når det kun er ét sted vi skal skrive adresse, tlf. nr. osv. (Medlemslisten, der bruges til salg af medlemskort, vil se ud som den plejer.)
    • Måske vi skal åbne op for salg af nye medlemskort før årsskiftet? Pernille kigger på det.
    • Aktivitetshuset har fået en åben Facebook side. Det gør det muligt at reklamere for husets aktiviteter f.eks. julesalg, udflugter, Bixen osv. Vi kan gøre det via medlemmernes delinger, det er gratis, og via betalte annoncer. Det koster 250 kr. at nå hele Ikast området, hvor vi før betalte lidt over 2.000 kr. for én lille annonce i avisen.

    • Eddie:
      For at få flere gæster til julemarkedet vil det måske være en god idé at lave små løbesedler til bilruderne.

    • Per:
      Vi er velkomne til at besøge flyveklubben i Arnborg til foråret. Vi aftaler nærmere.

  6. Emner til kontaktpersonermødet
    Den 28. oktober, kl. 13.30, er der kontaktpersonermøde i Multisalen. Det er kontaktpersonerne, der har ordet.
    Der kommer opslag op med mulighed for at foreslå emner.

  7. Dato for juleudvalgsmøde
    Første mandag efter efterårsferien, den 21. oktober, kl. 11.00. Vi har jo efterhånden gjort det nogle gange, så det er sandsynligvis kun en times tid, der skal afsættes. Vi holder mødet i Multisalen.

  8. Forhallen er ryddet
    • Af brandhensyn må vi ikke have ting stående i forhallen. Motorvejen skal også tilpasses og det betyder, at der ikke må stå ting for langt ud fra væggene. Poul kommer og fjerner sofabordet for os og den lille sofa er drejet, så den nu står langs væggen. Rullebordene er kommet ind i Caféen og forgangen. Resten af det der stod under trappen er kommet ind i mødelokalet, som nu er blevet til et depotrum. Frem over bliver møder afholdt i Grupperummet eller i Multisalen.

  9. Orientering om husrådsmødet
    • Frivillig Centret og Ældre Sagen skal booke Multisalen gennem Pernille.
    • For at benytte Aktivitetshusets faciliteter skal der indløses medlemskab.
    • Ældre Sagen vil gerne deltage i Kongefløjens fællesrengøring. De tager Motorvejen og Multisalen to gange årligt. Kathy laver en plan.
    • Foldedøren mellem Multisalen og Spillebulen må ikke låses.
      Til fordøren skal nøglebrikken kombineres med en kode i 2020.
    • Jens tager en snak med Susanne fra Teknisk Forvaltning omkring brandsikkerheden.
    • Solveig stopper som distriktsleder og Margit Andersen bliver vores nye leder.
    • Vi trækker kopitallene hver måned. Indtil videre fordeler vi udgiften ligeligt med en tredjedel til hver.
    • Næste møde bliver den 11. december kl. 11.00 i Multisalen. Aktivitetshuset er vært.
      .
  10. Der er stadig problemer med opvasken
    • Der er blevet hængt opslag op, men uden resultat. Sådan var det, da jeg skrev dagsordenen. Men nu har der meldt sig et torsdagshold og det betyder, at vi nu kun har brug for opvaskere til tirsdag eftermiddag.

  11. Regnskab
    • Indestående i banken: 30.854, -
    • Bixen har solgt for: 2.436, -



  1. Eventuelt
    • Næste rådsmøde er den 14. november kl. 10.00.
    • I 2020 flyttes rådsmøderne til den 2. mandag i måneden kl. 13.00



Referent Kathy

Aktivitetshuset Ikast - Kongefløjen, Kongevejen 62 - Ikast