August

Velkommen til Aktivitetshuset Ikast

Referat, august 2020

Til stede: Per Enggaard, Eddie Sørensen, Martin Lauridsen, Birgit Jelle, Lis Siggaard, Kathy Yeoman, Ellen Svarre. Suppleanter Lis Hansen og Jens Rønnow. Afbud: Frivilligkoordinator, Pernille Dernburg.


01. Godkendelse af referat fra 08.06.20
• Godkendt.


02. Godkendelse af dagsorden
• Godkendt.


03. Arrangementer:
• 12/08 Herning Folkeblad besøger os
• 24/08 Seniorshoppen


04. Opfølgning
• Træningsmaskinen er sat op og bliver brugt meget.
• Vi skal arbejde videre med fondsøgninger.
• Det nye forsikringsselskab kom med et alt for dyrt tilbud. Måske vi kan få et samarbejde med de andre centre.
• Keramik skulle gerne starte op i begyndelsen af september. Det er Hans Jørgen Pallesen, der er underviser og kontaktperson.
• Vi har aflyst sensommerfesten og aftalt med Kurt - Citrondrengen - at vi vender tilbage, når vi må holde en rigtig fest igen.
• Er der blevet taget kontakt vedrørende den meget mangelfulde rengøring?
Det er stadig et stort problem. Vi har d.d. kontaktet Pernille om eventuel opfølgning.


05. Bordet rundt
• Kathy
Under Corona nedlukningen var der nogle, der alligevel brugte træningslokalet. Det er ikke ansvarlig opførsel.
Ruth og hendes formidable rengøringshold har hovedrengjort træningslokalet.
Der står en stor sprøjte med desinfektion til gymnastikmåtterne og vi skal huske at bruge håndklæde som underlag.
Vi holdt åbent i sommerferien. Glaskunst, træningslokalet og billard blev brugt.
Bixen lukkede op den 9. august.
Det gik rigtig godt til Banko. Der kom 24 personer og stemningen var fin. Dog var folk ikke gode til at spritte hænder. Fremover bliver den store købmandskurv erstattet med kontanter. Det var nødvendigt at gøre Multisalen ren inden Banko. Den var møgbeskidt.


06. Flytning
• Det er stadig biblioteket, der er i spil. Sidst vi skulle flytte, blev biblioteket forkastet, så det bliver spændende at se de nye planer. Det kan sagtens blive rigtig godt.
Kathy har lavet et dokument, der viser vores nuværende lokaler (hænger på opslagstavlerne) Det er tiltænkt som en hjælp til kommunens planlæggere.
Vi skal ikke flytte i 2020, så vi fortsætter livet i Huset som planlagt.


07. Skal vi afholde frivilligturen?
• Det er ikke fornuftigt at tage på en lang bustur, men vi har et alternativ, som vi afslører senere. Vi lægger arrangementet sidst i november.


08. Samarbejde med Ældre Sagen
• Til gavn for begge foreninger, afholder vi 3 fælles suppeaftener og 2 dagsarrangementer med mad fra Sportscaféen.
• Hvem vil hjælpe med suppeaftener? Per, Martin og Birgit aftaler indbyrdes.
• Hvem vil hjælpe med dagsarrangementerne? Vi tager kontakt til arrangementsudvalget. Fra Rådet deltager Kathy, Lis, Jens og Per.


09. Halvårskalender
• De fleste arrangementer er på plads. Kathy opretter dem ind i Husets kalender.


10. Regnskab
• Indestående i banken: 77.126, -


11. Eventuelt
• Næste rådsmøde er mandag den 14. september, kl. 14.00.
• Tirsdag den 18. august, kl. 14 er der et ekstraordinært møde for alle rådene i IBK.


Referent:
Kathy

Aktivitetshuset Ikast - Kongefløjen, Kongevejen 62 - Ikast