November

Velkommen til Aktivitetshuset Ikast

Referat, november 2020

Til stede: Per Enggaard, Eddie Sørensen, Martin Lauridsen, Birgit Jelle, Kathy Yeoman, Ellen Svarre, Lis Siggaard. Suppleanter Lis Hansen og Jens Rønnow. Frivilligkoordinator, Pernille Dernburg.

 

  1. Godkendelse af referat fra 12.10.20
    • Godkendt

  2. Godkendelse af dagsorden
    • Godkendt

  3. Arrangementer:
    • Jysk Tøjsalg (Motorvejen)
    • Banko (aflyst)
    • Frivilligtur (aflyst)
    • Julefrokost på Motorvejen (aflyst)

  4. Opfølgning
    • Reporto Sko og Seniorshoppen var begge på Motorvejen. Det var meget hyggeligt, at der igen var lidt liv. Salget var godt og vi har aftalt datoer for det nye år. Datoerne kan ses på hjemmesiden og der kommer opslag i god tid.
    • IT Caféen holder juleferie. Det er 2 uge tidligere end normalt men en nødvendighed i forhold til de nye restriktioner, hvor vi sidder alt for tæt.
    • Keramikholdet er i gang og det går godt. De skal deles over flere tider af hensyn til max antal i lokalet.
    • Indsatsgruppen er etableret og første opgave er samling af det nye bordtennisbord.

  5. Bordet rundt
    • Kathy
      Vi har fået tilbud på den nye glasovn og installation, så nu kan vi komme videre med fondsøgningen.
      Vi søger også til et nyt klaver og Husorkestret undersøger egnede modeller.
      Der er lavet Bankokort for 2021.
      Vi er i gang med at opgøre medlemslisten for 2020 og forberede for 2021. I år er frivilliglisten og nøglebrik registreringen lagt sammen med medlemslisten. Det giver en del ekstra arbejde nu, men på sigt bliver det nemmere.
      I næste uge er der Bix møde, hvor vi diskuterer resultatet af vores tænkepause.
      Forsamlingsrestriktionerne på max 10 personer har givet nogle udfordringer. Vi har nogle enkelte store hold. Nogle har valgt at holde tidlig juleferie og resten har delt sig over flere lokaler eller over flere tider.
      Noget tyder på en lempelse/undtagelse, hvor man gerne må dele sig i små grupper, hvis lokalet er stort nok.
    • Pernille
      Der er mange regler og de er modsatrettede. Især når mange forskellige typer er i samme hus.

  6. Opvask
    • På trods af et stort A3-skilt, der forklarer, hvorfor tallerkenerne skal skylles af, er der stadig problemer med beskidte tallerkener. Hvor svært kan det være?
      Nu er der lavet skilte til samtlige bakker, hvor der står at tallerkenerne skal skylles af. Spørgsmålet er, om det overhovedet er vores medlemmer, der er ligeglade?
      Ældre Sagen har lukket ned for i år. Det betyder, at vi ikke har en opvasker til onsdage.
      Birgit tog hele opvasken - og den var stor - fredag. Vi skal overveje et andet system. Eventuelt kan hvert hold vaske op efter sig selv. Eller gå sammen med andre hold og skiftes indbyrdes.
      Det er ikke rådsmedlemmernes opgave. Per og Birgit overtager onsdagsvagten. Hvor er det godt. Men på sigt, skal vi finde et andet system.


  7. Nye Corona regler
    • Vi må kun være op til 10 personer i en gruppe.

    • Vi skal bære mundbind på Motorvejen og i forhallen. Fredag formiddag blev det desværre ignoreret. Uanset ens private holdning til betydningen af mundbind SKAL vi ALLE respektere reglerne.
      Det er ikke rådsmedlemmernes opgave at opretholde reglerne. Det skal hvert enkelt medlem af Huset selv sørge for.
    • I lokalerne hvor vi sidder ned, behøver vi ikke mundbind.
      Til træning, bordtennis og i træværkstedet behøver vi heller ikke mundbind.

    • Pernille undersøger om vi må afholde vores jule-banko efter samme regler som foredrag.

    • Nogle af reglerne virker måske underlige - især undtagelserne. Det er fordi, der i denne 2. bølge lægges vægt på, at der også skal udvises sociale hensyn.
      Hellere disse regler end en nedlukning.

  8. Nytårskur
    • Skal vi afholde frivilligturen?
      Vi aflyser. Det er for usikkert.

  9. Generalforsamling
    • Generalforsamlingen er underlagt samme restriktioner. Vores vedtægter omtaler ikke pandemier og force majeure. Vi må gerne flytte datoen så længe vi holder os indenfor 2021.

      Det betyder dog en forlænget periode for dem, der er på valg:
      Suppleanter vælges for et år ad gangen.
      Vil vores suppleanter fortsætte til vi kan afholde en generalforsamling?
      Lis Hansen, vil gerne fortsætte. Jens Rønnow vil gerne fortsætte.
      Vi har 3 medlemmer på valg:
      Sekretær, Birgit Jelle. Vil gerne fortsætte.
      Medlem, Per Enggaard. Vil gerne fortsætte.
      Medlem, Martin Lauridsen. Vil gerne fortsætte.

    • Regnskabsåret ændres ikke og regnskabet fremlægges i januar.

  10. Juleferie
    • Vi holder juleferie fra den 7. december til mandag den 4. januar 2021.
    • Huset er åbent, men brugerne af Huset har ansvaret for opvask etc.

  11. Regnskab
    • Indestående i banken: 66.987, -
    • Bixen har solgt for 400, -

  12. Eventuelt
    • Næste rådsmøde er mandag den 11. januar 2021 kl. 14.00. 

 

Referent:

Kathy


          Aktivitetshuset Ikast - Kongefløjen, Kongevejen 62 - Ikast